ESG Consultant – Controlling & Compliance
Vil du spille en nøglerolle i arbejdet med ESG-rapportering i en familieejet koncern med stærke værdier, en lang historie og et skarpt fokus på bæredygtighed?
Som ESG Consultant hos Bagger-Sørensen & Co. bliver du en del af en virksomhed, hvor bæredygtighed ikke kun er et mål, men en integreret del af strategien. Her får du mulighed for at præge den fremtidige ESG-indsats i en koncern, der arbejder målrettet på at gøre en forskel – både for miljøet, medarbejderne og det samfund, vi er en del af. Du kommer til at arbejde med ESG-rapportering og governance og bidrage til en ansvarlig udvikling, der ikke blot imødekommer nuværende krav, men også skaber værdi for fremtidige generationer.
Med reference til ESG Manager vil du få ansvar for at drive og videreudvikle ESG-rapporteringen samt arbejde tæt sammen med kolleger og datterselskaber om at sikre, at virksomheden overholder nationale og internationale krav – særligt inden for CSRD og EU-taksonomien.
Af arbejdsområder kan nævnes:
- Konsolidering og validering af ESG-data til interne og eksterne rapporteringskrav
- Implementering og drift af ESG-softwareløsningen Position Green
- Udvikling af robuste processer for ESG-data med fokus på præcision og effektivitet
- Samarbejde med revisorer for at sikre compliance og opfyldelse af lovkrav
- Vidensdeling og rådgivning til kolleger og datterselskaber om ESG-standarder
Din baggrund byder på mindst tre års erfaring inden for dataanalyse, rapportering eller controlling, og har du erfaring fra en større koncern, revisionshus eller rådgivningsvirksomhed, er det en fordel. Erfaring med CSRD og EU-taksonomien er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har mod på at lære og sætte dig ind i nye områder.
Du har en relevant kandidatuddannelse indenfor økonomi, finans, bæredygtighed eller lignende.
Som person arbejder du struktureret, detaljeorienteret og trives med komplekse opgaver. Du er analytisk stærk og formår at dykke ned i komplekse data og omsætte dem til operationelle løsninger. Du har en naturlig evne til at samarbejde på tværs af organisationen og skabe følgeskab gennem kommunikation i øjenhøjde.
Bagger-Sørensen & Co. tilbyder en unik mulighed for at blive en del af en virksomhed med over 100 års historie, hvor entreprenørånd og innovation fortsat er kernen i alt, hvad der foretages. Langsigtede og bæredygtige investeringer er grundlaget for virksomhedens arbejde, der bygger på stærke værdier som ordentlighed, frihed under ansvar og respekt for mennesker og miljø. Stillingen tilbyder en spændende og betydningsfuld rolle i en virksomhed med ambitiøse ESG-mål, hvor der er stor mulighed for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Det er en stilling, hvor man har mulighed for at sætte sit præg på ESG-området og bidrage aktivt til virksomhedens bæredygtige udvikling.
Arbejdssted: Hovedkontoret i Vejle.
Hos Unique Human Capital er vi engagerede i at fremme diversitet og inkludere alle perspektiver. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at ansøge stillingen.