Executive Advisor, Organisationer
Bliv en vigtig del af branchens førende uafhængige og uvildige rådgiver inden for investering med fokus på gennemsigtighed og fair play i den finansielle sektor
Hemonto er en veletableret, dansk fintech- og rådgivningsvirksomhed, hvis kernekompetence er at hjælpe formuende organisationer, virksomheder og private investorer med at skabe et stærkt grundlag for deres investeringsmæssige beslutninger gennem strategisk rådgivning og konsolideret rapportering. Hemonto oplever en generel stigende efterspørgsel i kundegruppen af kommuner, boligorganisationer og fonde, og har en klar strategi om at styrke sin position inden for dette segment.
Som Executive Advisor bliver du en troværdig og tillidsvækkende partner og rådgiver for Hemontos kunder med særligt fokus på det institutionelle kundesegment, herunder service og rådgivning af de største virksomheder, fonde og organisationer i Danmark.
Med reference til Partner & Head of Client Relations, bliver du en del af et fagligt stærkt team af Senior Advisors i København og Aarhus. Her får du ansvaret for udvikling og udvidelse af egen portefølje, herunder rådgivning af eksisterende kunder samt etablering af nye kunderelationer.
Af arbejdsområder kan nævnes:
Fastholdelse og rådgivning
- Overordnet ansvar for alle leverancer fra virksomhedens afdelinger til udvalgte kunder. Executive Advisor overtager en række eksisterende kunder og vil gradvist udvikle sin portefølje.
- Udvikle kundeforhold, identificere og dyrke potentialet for mersalg (samt facilitere dele af kundens succes via Hemontos løsning).
- Afholde afrapporteringsmøder med udvalgte kunder med afsæt i virksomhedens behov, strategi og materiale.
- Løbende at yde professionel support og sparring med kunden inden for tekniske og finansielle områder.
- Varetage evaluering af kapitalforvaltere, formulering af strategi- og udbudsmateriale og evaluering af kapitalforvalternes tilbud.
Generelle relations- og salgsrettede aktiviteter
- Segmentering af kunder og bearbejdning samt rådgivning mod eksisterende og potentielle nye kunder (der arbejdes med arketypiske behov: entreprenante, tryghedssøgende, kompetente).
- Sikre udvikling af Hemontos services målrettet kundegruppen for at styrke Hemontos fremadrettede relevans.
Nysalgsaktiviteter
- Samarbejde med salg om kvalificeret kontakt til kundeemner og generel opfølgning herfra.
- Udarbejdelse af salgspræsentationer tilpasset kunden.
- Forberede og afholde møder med kunder, herunder forstå og udfordre behov og potentialer samt skitsere mulige løsninger.
Du kommer med en bred finansiel baggrund og har minimum tre års solid erfaring fra f.eks. en finansiel virksomhed; kapitalforvaltere, fonde, fondsmæglerselskaber eller anden virksomhed, hvor du har været tæt på rådgivningen af kommuner, boligorganisationer eller fonde. Dine specialer ligger inden for asset management, investeringsrådgivning, Institutional Banking eller tilsvarende.
Du har dertil erfaring med rådgivning af kunder, som har en investerbar formue på DKK +30 mio., hvoraf en væsentlig andel af kunderne er institutionelle kunder; organisationer, offentlige institutioner, fonde, foreninger, regioner, kommuner, Family Offices eller tilsvarende.
Du har relevant finansiel uddannelse på niveau med HD, Cand.merc., Cand.oecon eller tilsvarende.
Som person er du en naturligt relationsskabende, du er troværdig og formår at skabe tillid ud mod kunderne samt internt i virksomheden. Du er proaktiv, selvkørende og befinder dig godt med at arbejde selvstændigt. Derudover arbejder du struktureret og samvittighedsfuldt, er en dygtig kommunikatør, der kan matche kunder og virksomhedsledere på et højt niveau, og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Hemonto tilbyder en betroet rolle i en uformel organisation, der har en særlig plads på markedet qua Sin 100% uafhængige investeringsrådgivning og rapporteringsplatform. Der er et stort, uforløst potentiale på markedet, og Hemonto forventer markant vækst over de kommende år. I rollen har du rig mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt, og sætte afgørende præg på Hemontos kommende strategi.
Arbejdssted: København eller Aarhus.
Hos Unique Human Capital er vi engagerede i at fremme diversitet og inkludere alle perspektiver. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at ansøge stillingen.